Helgener og historiske kvinder ved navn Veronika

Navnet Veronika har været båret af kvinder i flere hundrede år. Denne side samler fem af dem, som opslagsværkerne beskriver: to kvinder, som den katolske kirke har æret som helgener, en digter, der også styrede et grevskab, en digter fra Venedig og en slovensk grevinde. Alle er døde, og siden omtaler kun personer fra fortiden.

Kvinden fra legenden om svededugen er en traditionsskikkelse og behandles for sig i legenden om Veronikas svededug.

Overblik

Navn	Levetid	Kendt som
Veronica af Binasco	ca. 1445-1497	Augustinsk lægsøster i Milano
Veronica Gambara	1485-1550	Digter og leder af grevskabet Correggio
Veronica Franco	ca. 1546-1591	Digter og kurtisane i Venedig
Veronica Giuliani	1660-1727	Kapucinernonne og helgen
Veronika af Desenice	død 1425	Grevinde af Celje

Veronica af Binasco (ca. 1445-1497)

Veronica af Binasco, også kaldet Veronica af Milano, blev født omkring 1445 i Binasco og døde 13. januar 1497 i Milano. Som 22-årig kom hun ind i en augustinsk lægorden ved klostret Sankt Marta i Milano. Traditionen fortæller om syner af Jomfru Maria, og i 1494 skulle hun have modtaget en vision af Kristus med et budskab til pave Alexander VI, som hun overbragte i Rom. Pave Leo X stadfæstede den lokale æresbevisning i 1517, og pave Clemens X udvidede den til hele kirken i 1672. Mindedagen er 13. januar.

Veronica Gambara (1485-1550)

Veronica Gambara blev født i Pralboino ved Brescia i november 1485 og døde 13. juni 1550 i Correggio. I 1509 giftede hun sig med sin fætter Giberto VII, greve af Correggio. Da han døde i 1518, styrede hun grevskabet frem til sin død.

Ifølge Wikipedia skrev hun hovedsageligt italienske sonetter, og omkring 80 digte og 150 breve er bevaret. Hendes hof i Correggio blev et litterært samlingssted, som blandt andre digteren Pietro Bembo, Ludovico Ariosto og maleren Tizian besøgte. Hun flyttede grevskabets alliance fra Frans I til kejser Karl V og modtog ham på sin ejendom i 1530 og 1533.

Veronica Franco (ca. 1546-1591)

Veronica Franco blev født omkring 1546 i Venedig og døde samme sted i 1591. Hun var digter og regnedes blandt de cortigiane oneste, „hædrede kurtisaner“, en betegnelse for dannede og kultiverede kurtisaner. I 1570’erne blev hun knyttet til Domenico Veniers litterære salon.

Hendes værker omfatter digtsamlingen Terze rime (1575) og brevsamlingen Lettere familiari a diversi (1580), som blandt andet indeholder to sonetter til den franske konge Henrik III. Under pesten i 1575 flygtede hun fra Venedig og mistede en stor del af sin formue. Efter hjemkomsten i 1577 blev hun anklaget for hekseri af inkvisitionen, men sagen blev frafaldet. Ifølge Wikipedia byggede hendes stilling på uddannelse og forbindelser og ikke på den beskyttelse, som „respektable“ kvinder havde.

Veronica Giuliani (1660-1727)

Veronica Giuliani blev født som Orsola Giuliani 27. december 1660 i Mercatello sul Metauro og døde 9. juli 1727 i Città di Castello. I 1677, som 17-årig, trådte hun ind i kapucinernonnernes kloster i Città di Castello og tog navnet Veronica.

Traditionen fortæller, at der i 1694 viste sig mærker efter tornekronen på hendes pande, og at hun i 1697 fik de fem sår, de såkaldte stigmata. Hun skrev om sit indre liv. Pave Pius VII saligkårede hende 17. juni 1804, og pave Gregor XVI helgenkårede hende 26. maj 1839. Hendes mindedag er 9. juli.

Veronika af Desenice (død 1425)

Veronika af Desenice, på slovensk Veronika Deseniška, blev den anden hustru til Frederik II, greve af Celje, efter at hans første hustru var død i 1422. Hendes fødselsår kendes ikke, og oprindelsen af tilnavnet er usikker.

Frederiks far, Hermann II af Celje, modsatte sig ægteskabet, og det samme gjorde kejser Sigismund. Ifølge grevernes krønike fik Hermann sin søn fængslet og indledte en hekseproces mod Veronika, hvor hun blev anklaget for at have fortryllet Frederik og forsøgt at forgifte Hermann. Retten frikendte hende for mangel på beviser. Alligevel blev hun fængslet på borgen Ojstrica og skal have mistet livet i et bad den 17. oktober 1425, angiveligt på Hermanns ordre. Flere af oplysningerne bygger på krøniker, og Wikipedia formulerer dem med forbehold. Hun blev først begravet i Braslovče, og et par år senere lod Frederik hendes jordiske rester flytte til kartuserklostret i Jurklošter.

Et navn i flere sprog

De fem kvinder viser navnet i flere former: Veronica på italiensk og Veronika på slovensk. Hvordan formerne hænger sammen, og hvilke andre varianter der findes, står i varianter og kælenavne. Hvor mange der i dag hedder Veronika i Danmark, fremgår af udbredelse. Navnets betydning og oprindelse er samlet i Hvad betyder Veronika?.

Se også Veronika i film, musik, sprog og fiktion og forsiden Navnet Veronika.